Kroppens Vej#
”Tænk ikke, gør det.”
Citatet overfor vil måske vække forskellige associationer hos forskellige folk. Er det din olme sergent i hæren, dig bad dig gøre latrinerne rene? Er det chefen, der ikke længere gider høre dine gode idéer? Eller er af dine forældre, der ville have dig til at gøre dine pligter, da du var lille? For mig er det en af de mest livsomvæltende ting, der nogensinde er blevet sagt til mig. Det var disse ord, jeg blev fortalt af min mester, da jeg stod og ikke kunne få en specifik teknik til at virke. Hvad var årsagen til, at den ikke virkede? Hvad gjorde jeg forkert? Hvad gjorde min partner forkert? Frustrerede tanker blæste rundt i mit hoved, og for hvert nye forsøg, stod min partner blot mere og mere plantet på fødderne. Det var jo simpelt, vores mester havde lige gjort det, og jeg havde lige gjort det med en anden partner! Mit selvværd sank til under gulvbrædderne i gymnastiksalen.
Toni kom hen og kiggede op og ned ad mig og med en blanding af vanlig finsk lune og stramhed, betragtede han på mig. Jeg var klar til at få nøglen, fokuseret på at ændre min stilling, åndedræt, timing – uanset hvad, der skulle til. Men jeg var ikke klar på at høre, at det jeg gjorde, var rigtigt.
”Don’t think, just do it”. Ordene gav ingen mening i mit hoved, men pludselig gav jeg slip på mine tanker, spændinger og forventningen om, hvad der skulle ske. Bang min partner lå på gulvet, og jeg følte ikke at jeg havde gjort noget som helst anderledes – eller noget som helst for den sags skyld.
Hvis der er noget, jeg altid har været god til, så er det at vente til det helt optimale tidspunkt. Men hvad jeg har måttet finde ud af er, at selvom sådanne tidspunkter eksisterer, så skaber vores egen krop også disse muligheder – og holder os i stram snor. Bag Tonis ord ligger hans egen erfaring, frustrationer og de vise ord, han selv har taget med fra hans læremestre, og det har været en læring, jeg har taget med mig siden hen. Hvis alt burde være rigtigt – så er det nok rigtigt, men du holder bare tilbage, fordi du forventer et specifikt resultat. Du bruger et værktøj og en metode, som virkede på en anden krop, og vælger at ignorere det faktum, at du står med en anden udfordring foran dig.
Toni prøvede at fortælle mig, at alt havde sin egen vej, og at Kyusho, selvom der ofte er vanvittigt meget at forstå, ikke er en mental øvelse – det er Kroppens Vej. Så snart teknikken, principperne og de mange timers forberedelse skal bruges på ét splitsekund, så har kroppen sin egen visdom, og der er ikke tid til at hjernen skal analysere situationen. Vores intention sætter barren for, hvor meget der skal gås til den, men hjernen må ikke holde kroppen igen. Ingen teknikker har en start og en slutning, og vi må ikke bilde os ind, at vi er færdige på noget tidspunkt, når vi står foran vores træningspartner – eller en reel modstander. Teknik starter som intention og fortsætter med at flyde fra teknik til teknik indtil situationen er afklaret.
Da jeg stod og forsøgte at tvinge min træningspartner i gulvet så min mester, at jeg ikke manglede styrke, intention eller teknik – så han gav mig ikke noget. I stedet fratog han mig min tekniks endemål – jeg måtte ofre sejrens sødme ved at sande, at der ikke var en målstreg længere. Uden målstreg, var der ingen konkurrence og ingen ’rigtig’ vej. Min krop fandt vej alligevel, en vej den aldrig havde fundet, hvis teknikken var blevet filtreret gennem mit hoved.
Men med til at lade kroppen finde sin egen vej ligger også afspændingens og afslapningens vej – to forskellige veje, vi kan tale meget mere om i et andet blog-indlæg. Men spændingerne i kroppen er med til at skabe en indre struktur, gøre kroppen til et værktøj mod ens træningspartner. Det er også en del af vejen, men i sidste ende skal kroppen såvel som sindet give slip på dets forventninger – og alle der har prøvet at stå overfor form for modstander i livet ved, at spændinger i kroppen kommer, når forventningerne allerede har sat sig i hovedet. Så hvordan skaber kroppen forbindelse til ens partner eller modstander, så den lærer ’sandheden’ i den givne situation og ikke reagerer på formodninger?
Afslappet bevægelse med modstand på. Mærk, træk vejret og ’just do it’, og din krop former sig til præcis det værktøj, der er brug for mod den givne modstand. Først stille og roligt, for selvom det lyder enkelt, er det en udfordring selv med et let skub – senere offensivt, bedre timing og mere flydende. Til sidst bevæger du dig defensivt som et spøgelse og offensivt som en mur – men tilstanden i dig er uændret. For du kender ikke til sejr, men din krop ved. Yin og Yang, hård og blød, er ikke længere i konflikt, men trækker når den anden skubber og omvendt. Det er en krop, der ikke ødelægger sig selv for at gøre klar til konflikt – det er en krop, der vokser sig sundere både fysisk og mentalt år efter år og klar på alle aspekter af livet.